|
|
|
|
|
|
| HDC.dk i samarbejde med |
 |
| Professionel outsourcing af IT |
|
|
|
H-DCDK's Forsikringsordning er et tilbud til medlemmerne
Som tilbud for H-DCDK's medlemmer er det muligt, at få tegninget en ansvars- og kaskoforsikring gennem QBE Danmark A/S på din Harley-Davidson.
Beregn din forsikringspræmie
Du kan udregne din forventet forsikringspræmie her
Procedure ved nytegning af H-D forsikring gennem H-DCDK
For at kunne tegne forsikringen skal man være medlem af H-DCDK, dette bliver man ved at udfylde indmeldelsesblanketten og indsende den til den påtrykte adresse. Læs om medlemskab af H-DCDK her.
Når du har fået et medlemsnummer kan du sende din forsikringsbegæring til Medlemsservice.
For at få ansvars- og kaskoforsikring på motorcyklen skal man være min. 25 år, motorcyklen skal have en godkendt alarm, opbevaringsstedet og motorcyklen skal være godkendt af H-DCDK’s vurderingsmænd. Yderligere skal forsikringsbegæring være modtaget hos QBE Danmark A/S før der er nogen form for forsikringsdækning.
Dette gøres ved, at forsikringsbegæring sendes til Medlemsservice, der kontrollere om du er medlem (læs: Har fået et medlemsnummer) og har betalt kontingent, hvorefter sender Forsikringsudvalget forsikringsbegæringen til en vurderingsmand der bor i nærheden af medlemmet.
Så anbefalingen er, at læse disse beskrivelser: › 12 Spørgsmål og svar om forsikring › Hvordan du undgår tyveri af din Harley-Davidson
Forsikringsspørgsmål Har du forsikringsspørgsmål til H-DCDK’s Forsikringsordning, kan du ringe til QBE Danmark A/S på telefon (+45) 33 45 03 00, fra mandag til fredag mellem 09:00 og 15:00.
Begæring, opsigelse og forsikringsbevis Af QBE Danmark A/S kan du få tilsendt forsikringsbegæring, opsigelsesblanket til et andet forsikringsselskab eller et forsikringsbevis til der anvendes ved omregistrering og køb af ”ny” Harley-Davidson.
Omvurdering af Harley-Davidson
Ved omvurdering og/eller nedsættelse er det samme procedure som ved nytegning af HD forsikring, dvs. at der sendes en udfyldt og underskreven forsikringsbegæring til H-DCDK's Medlemsservice.
Husk ved nyt parkeringsforhold
Hvis du og din Harley-Davidson flytter adresse, så skal dit nye parkeringsforhold godkendes af HDCDK’s Forsikringsudvalg igen for at opret holde din kaskoforsikringsdækning.
- Du sender en e-mail med 3-4 stk. digitale billeder, samt en mindre beskrivelse af parkeringsforholdet og adressen til H-DCDK's Forsikringsudvalg - Mail
- Eller der udfyldes en "ny" forsikringsbegæring som sendes til Medlemsservice, hvorefter du vil blive kontaktet af en vurderingsmand.
Hent, som pdf fil:
› Forsikringsbegæring › Indmeldelsesblanketten
Hvis du ikke har en Acobat Reader, som skal bruges til at læse en pdf-fil med, kan du hente den ved at klikke her. |
Krav til medlem der ønsker en forsikring
|
Der er nogle få vigtige betingelser og krav et medlem skal opfylde, før der kan tegnes en ansvars- og koaskoforsikring gennem H-DCDK's forsikringsordning.
- Minimumsalder for ansvars- og kaskoforsikring er 25 år.
- Vigtigt - Hvis der ikke er noteret et MC-kørekortnr. på forsikringsbegæring, så vil der kun være stilstandsforsikring (brand og tyveridækning) på H-D’en indtil ejer/bruger kan dokumentere at de har MC-kørekort.
- Motorcyklen skal være samlet.
- Motorcyklen skal have en godkendt tyverialarm - se nedenfor.
- Krav til parkeringsforhold:
Det kræves at motorcyklen parkeres i enten en garage eller et skur med stabile vægge. Indgangspartiet skal være sikret ordentligt med forsvarlig lås. Yderligere kan det anbefales at fortøje Harley-Davidsonen til et gulvanker eller lignende.
Skriv tydeligt på forsikringsbegæringen Det lyder måske underligt, men når du sender en forsikringsbegæring til os, så er det vigtigt at du også skriver et telefonnummer, hvor du kan kontaktes på (utrolig, men sandt). Yderlig skal der skrives så det kan læses, i hvert fald telefonnummeret, ellers benyt blokbogstaver.
Godkendt tyverialarmer med startspærre Liste over godkendte tyverialarmer som er følgende:
-
ABUS 8000 Detecto Granit (skivebremselås)
-
ABUS Granit Detecto X-plus 8000
-
ABUS Granit Detecto 12KS 120 Black Loop
-
DEFA MC Security
-
DEFA DT20/30 f.eks. kombineret med DEFA MC Security
-
Eagle MC Alarm (Falck)
-
Original Harley-Davidson tyverialarm med startspærre
-
Scorpio SR-i300, SR-i500, SR-i600 og SR-i900
-
Selca MT-8
-
Spyball 8520
NB: ABUS alarmerne kan kun anvendes på en Harley-Davidson med skivebremse. |
|
Uddrag fra forsikringsbetingelserne
- Selvrisiko ved kaskoskade
Der opkræves 5% af den samlede skadeudgift, dog minimum 5.000 DKK.
- Selvrisiko ved tyveri:
Område 1: Ved tyveri opkræves der 10% af den fastsatte erstatning gældende for følgende lande: Andorra, Belgien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.
Område 2: Selvrisikoen udgør for andre lande end ovenstående 40% af den fastsatte erstatning.
Selvrisiko udgør dog ikke mindre end 5.000 DKK.
- Haveri
Ved haveri må motorcyklen ikke efterlades på offentlig vej. Bruger/ejer skal afvente at motorcyklen bliver afhentet af Falck, Dansk Autohjælp eller lignende.
- Dobbelt selvrisiko hvis føreren er under 25 år.
Hvis præmien for Deres forsikring er beregnet ud fra, at den faste brugers alder er 25 år eller derover, og der sker en kaskoskade, mens motorcyklen føres af en person under 25 år, skal der betales dobbelt selvrisiko svarende til minimum kr. 10.000 (2003).
Ny selvrisiko ved tyveri – 5.000 DKK
Forbedringen går på, at selvrisikoen ved tyveri på 10%, kan ændres til 5.000 DKK – gælder kun for Skandinavien (dvs. Danmark, Norge og Sverige) – ved at montere en tyverialarm kombineret med satellitovervågning fra Falck Sirius.
Kort beskrivelse af kravene/reglerne
Når medlemmet har monteret en tyverialarm (én fra listen af godkendte HDCDK alarmer), samt en satellitovervågning. Vil medlemmet underskrive, at Falck Sirius, som en del af det årlige abonnement advisere QBE Danmark A/S om, at der er monteret en satellitovervågning. Herefter vil medlemmet modtage et tillæg til police (klausul) om, at selvrisikoen ved tyveri er kr. 5.000. Skulle det årlige abonnement ikke blive betalt, vil Falck Sirius meddele forsikringsselskabet, at der ikke længere er satellitovervågning, og klausulen vil bortfalde, og medlemmet har standard betingelserne på 10% i selvrisiko ved tyveri.
Her er uddraget af forsikringsbetingelserne på præciseringen i forsikringsklausulen og § 14 Stilstandsforsikring:
Klausul 611 - Harley-Davidson Club of Denmark Forsikringen er tegnet i tilknytning til aftale mellem Harley-Davidson Club of Denmark (H-DCDK) og QBE Danmark A/S (Lloyd's of London), og denne aftales vilkår gælder som tillæg til og forud for, de i de almindelige forsikringsbetingelser anførte vilkår. Af aftalen, som på forlangende kan udleveres af H-DCDK, skal følgende fremhæves:
Det er en forudsætning at:
- Motorcyklen skal være opbygget med dele, der er beregnet til brug på en Harley-Davidson
- Motorcyklen er indregistreret på danske nummerplader
- Motorcyklen skal være færdig samlet og monteret med en godkendt alarm - Se ovenstående liste.
- Motorcyklen skal kunne parkeres i aflåst garage på forsikringstagerens adresse godkendt af H-DCDK's vurderingsmand.
- Motorcyklen skal evalueres af H-DCDK’s vurderingsmand. Selskabet skal fremsendes en bekræftet evaluering underskrevet af forsikringstageren og vurderingsmanden ved begæring om motorcykelforsikring.
- Der er tegnet medlemskab af H-DCDK og kontingent er betalt.
14. Stilstandsforsikring Der kan tegnes stilstandsdækning under denne forsikring. I denne periode må motorcyklen ikke benyttes som køretøj, idet den lovpligtige ansvarsforsikring er ude af kraft i stilstandsperioden. I stilstandsperioden er der endvidere kun dækning for brand og tyveri, på den af H-DCDK's vurderingsmand godkendte garage.
NB: Det skal også forstås, at der IKKE må køres på din Harley i stilstandsperioden. Der er overhovedet ingen dækning, yderlig koster det et ”klip” i kørekortet, hvis politiet opdager det. Sidst, men ikke mindst, så står det i forsikringsbetingelserne, at det er en ulovlig handling og forsikringsselskabet kan på den baggrund opsige forsikringsforholdet.
Skal din Harley flyttes til et andet parkeringsforhold i stilstandsperioden, kan den transporteres af et andet køretøj, f.eks. på trailer, varebil eller lign. |
her
|
|